Thursday, 20 January 2011

Update.



Det er efterhånden lang tid siden at Nathalie og jeg har blogget, men vi har begge to haft så travlt, så vi ikke engang har haft tid til at se hinanden! Det skal jo selvfølgelig ændres.
Jeg har fået en kæreste, som går her på skolen, ham er jeg meget meget glad for. Han har dannet et band sammen med tre andre drenge her på skolen, (de hedder Avalanche) og deres musik er rigtig fedt, og de er bare så skide professionelle! Jeg uploader et link til deres myspace når de har fået lavet sådan en. Men så i mandags spurgte de om jeg ville tage nogle bandfotos til dem, og selvfølgelig ville jeg det. Så jeg tog M med (En super god fotograf her på skolen) ud i Kødbyen sammen med hele bandet, og så fik vi taget nogle billeder, men de var rigtig dårlige til at tage det seriøst, så vi fik kun taget to gode billeder.
Så er jeg endelig kommet igang med Digital foto som er et valgfag her på skolen, og det gik rigtig godt! Vi fik en opgave hvor ordet var "sko" og så var det ellers bare om at tage sit kamera i hånden og være kreativ. Mit billede vandt! Jeg har desværre ikke fået billedet på min computer endnu, men det får jeg skaffet snart. Igår til idag fik vi også en opgave og denne gang var det "Kontrast" og der kan i se det på det andet billede, med sort og hvid pigerne. Den ene er mig, den anden er Simone. Vores lærer fortalte mig at hvis jeg havde byttet om på bluserne (Hvilket jeg havde planlagt at gøre hvis jeg havde haft tid nok) så havde mit billede vundet igen! Til næste uge er opgaven "Lys" det bliver spændende.
Imorgen tager vi på skiferie, og jeg ved ikke helt om jeg glæder mig, bus i 18 timer er ikke lige mig, og tanken om at stå på ski når man er så klodset som mig, det gør mig lidt nervøs.
Jeg håber i alle har det godt!
//Rebecca.

No comments:

Post a Comment